Dufte - en personlig beretning

By Luise Karlholm Posted on October 13 2019

Dufte - en personlig beretning

 

Jeg har hængt i parfumeafdelingerne, ved toiletborde med cremer og parfumeflasker, håndvaske med håndsæber, Imperial, Maja, Lair du temps og duften fra forbipasserende, Eau de Cologne, citrus, viol, rose, musk og røgelse. Eksotiske steder, mennesker, hud og hår. Jeg elsker udsøgte dufte og er ekstremt kritisk hvad angår parfume.

Min kærlighed for dufte går way back til barndommens eventyrlige lege til de første mislykkede parfumer jeg lavede af rosenblade og vand. Den euforiske fornemmelse af at skabe endte altid i en devastating oplevelse af gråt vand med rådden lugt og jeg forsøgte igen og igen, til jeg opgav fordi det bare ikke fungerede.

Decades fulgte med eksklusive syntetiske parfumer - Opium, Paris, Chanel nr. 5, Estée, Rive Gauche, Diorissimo og Shalimar - feminine, elegante, sensuelle og powerfulde verdensparfumer. Duftnuancer der afspejler og forstærker sider af personligheden men også hænger uløseligt sammen med billedet på den perfekte kvinde. Hvis du bruger Chanel nr. 5 bliver du som Marilyn Monroe.

Ligesom næsten alt andet i kosmetikverdenen - hvis du bruger produktet bliver du tynd, ung, sportstrænet, sexet og uimodståelig,
du får ovenikøbet smukt hår og lange velplejede negle. Du bliver en anden end den du er - du bliver perfekt! Indbygget failure.

I min ungdoms eskapader hvor jeg længtes efter at være forbundet har jeg forladt en del hovedpuder med følelsen af at være lidt mindre værd hvorefter jeg mange år senere er stødt på de selvsamme ungdomshoveder som i en mere moden udgave fortæller at de aldrig har glemt mig og min duft. Yess!!!

DUFTE ER POWERFULDE!!!  

De kan på et splitsekund starte en indre film med billeder fra fortiden hvor vi føler nøjagtigt de samme følelser som dengang.
Når jeg dufter til Giorgio Armani's Aramis mærker jeg en uskyldig erotisk længsel og ser en smuk sigøjner for mig med sorte krøller og hvide jasminer bag øret og i næste scene slås to mænd og vælter ned af en skrænt og jeg løber alt hvad jeg kan gennem en spansk by skræmt fra vid og sans hjem til ferielejligheden - og jeg kan fornemme kvalmen.

Jeg har altid haft et indre behov for natur og autencitet. En følelse af at høre hjemme når jeg som barn så på min morfars flasker med hjemmelavede snapse og eliksir fyldt med bær og kviste, drukket af små grønne glas med luftbobler i - og duften af dem - og læste min mors bøger om planternes helbredende virkninger - og senere gik i helsekostbutikker og købte rosensæbe, irismælk, mandelolie og jasminshampoo.

Jeg fik min første lysegule rosenolie i Solsikken - en legendarisk urtekræmmer i Blågårdsgade - med kurve der bugnede af læbepomade, krystaller, urtete og henna. Den sved som bare fanden når jeg duppede den på halsen - det var før jeg vidste at man IKKE må bruge de rene æteriske olier direkte på huden! men men men .... ikke desto mindre holdt jeg smerten ud!

Jeg har længe været splittet mellem de syntetiske kommercielle dufte og de underfundige naturlige parfumeolier fra blomster og planter. Men på et tidspunkt gik det amok! Den ene parfume efter den anden sprøjtede ud på markedet og de duftede allesammen af kongens nye klæder og bolchevand. Jeg var et stort spørgsmålstegn? HVAD SKER DER LIGE HER?!

Og ud af den følelse voksede behovet for at komme væk fra den udvikling og tilbage til naturen - simplicity og autencitet. 
Jeg vendte mig mod min barndoms dufte - Musk, Sandelwood, Amber, Rose, Vanilla, Patchouli, Orangeblomst og Tigerbalsam.

Chokket kom da jeg med en voksen kvindes intelligens igen ville forsøge at lave min egen naturlige, økoligiske parfume. Jeg havde bestilt en eksklusiv Rose Absolu fra et tiptop firma med de rigtige meninger og glædede mig vildt meget til at få den hjem og dufte til den. Jeg havde forventet en smuk lysegul olie med en yndig romantisk duft af roser men den jeg stod med i hånden var nærmest rustrød med en dyrisk duft af plante-rose. WHAT?!!! Den kunne jeg da ikke bruge! Og den var dyr!!!

Det blev starten på et beautiful friendship hvor jeg var nødt til at give a little to have a little og pludselig var jeg totalt solgt - forelsket til op over begge ører i de æteriske olier og måden de bliver fremstillet på og alt det de kan. Jeg lærte at elske og acceptere præmisserne for de naturlige dufte. Rosenolie dufter ikke af syntetisk rosenparfume. Den dufter forskelligt af rose-plante-materiale udvundet af selve plante-blomsten via forskellige metoder. Arganolie kan også dufte lidt af ged nogen gange. Hybenkerneolie dufter af hybenkerner. Det sniger sig ind på en, og stille og roligt begynder man at længes efter det.
Natur passer til natur.

Jeg går stadig direkte hen i parfumeafdelingen og snuser til det hele og finder mine gamle yndlinge frem og selvom jeg anerkender dem, er jeg på en en måde vokset fra dem.

 flower